Anna Mazantis rejsedagbog, Tyskland og Østrig i juli 1921

Anna og Carl Mazanti, hjemme i Odense ca ½ år efter rejsen

Min oldefar, Carl Mazanti (se stamtavlen), var malermester i Odense. Ansvaret for forretningen, eleverne på Teknisk Skole og den store familie sled på nerverne, og for at komme lidt på afstand af det hele valgte han og hustruen Anna i 1921 at tage på to ugers sommerferie i Tyskland og Østrig. Det var et gensyn med nogle af de steder, han havde oplevet som ung håndværker på valsen. Nogle bekendte, ægteparret Christiansen, rejste med. 

Anna førte dagbog i en lille notesbog på rejsen, så vi kan få god besked om alle deres oplevelser. Første stop var et fattigt Berlin, præget af verdenskrigens følger - mange krigsinvalider måtte tigge på gaden. Kun to år i forvejen havde byen været et kaos af vold og kupforsøg. "Det man ser, der gør størst Indtryk, er alle de Stakkels Indvalider, jeg kunde blive helt syg af at se paa dem, og alting ser forsømt ud", skrev Anna. 

Så gik turen over Dresden til München, hvor Carl havde gået på fagskole i flere vintre. Han havde ikke glemt sit tyske - "Carl fik sig en Pasiar med nogen Tyskere, det er forbavsende som han kan", noterede Anna. Hurtigt videre til Østrig med ophold i Salzburg og Innsbruck og traveture i Alperne, hvor et uvejr brød løs - "det var et Naturskuespil, som jeg ikke formaar at beskrive". Derefter tilbage til München og videre til Nürnberg. Det endte med nye oplevelser i Berlin. Det havde virkelig været et par hektiske og spændende uger!

Det var godt, at Anna og Carl nåede den rejse - vistnok den eneste, de nogensinde var på sammen - for allerede i maj 1922 døde Carl helt uventet, kun 57 år gammel. Han havde fået influenza og var sengeliggende. Pludselig hørte datteren Rigmor ham råbe op. Da hun nåede ind til ham, var han død. Han havde fået en blodprop pga. årebetændelse i benene.

Som enke kom Anna ud på et større rejseeventyr: I 1937 rejste hun alene til Californien for at besøge sin yngste søn - men det er en anden historie.


Berlin 7. Juli 1921, Kl. 8½ Morgen.

Nu har vi faaet vores Morgenthe og har faaet hvilet ud efter Gaarsdagens Anstrengelse, for det var en anstrengende Dag igaar fra 8 Morgen, da vi stod op, og til vi gik i Seng her i Berlin Kl. 10½, men Rejsen gik udmærket, Vejret var glimrende, saa der var ikke spor af Fornemmelser af Søsyge. Vi fik et Par tørre St. Pølsemad og en Pilsner paa Skibet, og det kostede 37 Mark, saa der skulde vi ikke have mere af, men i Spisevognen fra Varnemynde til Berlin fik vi en udmærket Middag, Suppe, Fisk, Steg, dessert, Rødvin for 165 Mark, knap 5 Kr. for hver, og vi har et dejlig stort Værelse paa et fint Hotel. Nu skal vi ud og se paa Byen.
Jeg maa ikke glemme at fortælle vores Anstrengelser for at komme om Bord paa Skibet i Gedser, og af det igen i Varnemynde, for der var 6-700 Rejsende, og de skulde alle efterses og fortoldes. Vores Pas maatte vi aflevere i Gedser og fik det kun igen, da vi gik fra Borde der.

Dresden 8. Juli.

Jeg maa begynde med Begyndelsen af Dagen igaar. Om Formiddagen turede vi rundt, saa paa Butikkerne, spaserede paa Leipzigerstrasse og Frederiksstrasse, spiste Kotelet med Masser af dejlige Grøntsager hos Ischer, hvilte os lidt, drak saa Kaffe hos Bauer paa Unter den Linden og glemte min Paraply der, fik derefter en Køretur Stor Berlin rundt med Vogn, der bliver arangeret af et Selskab. Der følger en med, der forklarer det hele paa flere Sprog, og da han var dansker, fik vi godt Udbytte, men det man ser, der gør størst Indtryk, er alle de Stakkels Indvalider, jeg kunde blive helt syg af at se paa dem, og alting ser forsømt ud. Jeg maa ikke skrive mere, nu skal vi i Byen.

Sightseeing i Berlin - Anna og Carl sidder midt i vognen

München d. 11/7.

Nu sidder vi i Hof Brau Haus og spiser til Middag og drikker af det berømte Müncher Øl. Vi kom hertil i Aftes Kl. 10 og havde kørt i et Hurtigtog fra Dresden hertil, det varede 12 Timer, saa vi var dygtig trætte, og saa var det Søndag, saa Toget var overfyldt. Det var just ingen Fornøjelsestur, men tænk ogsaa at køre over hundrede Mil paa saa kort Tid, der holdtes kun ved de større Stationer, og hele Turen kun 4 Kr. for hver, vores Penge forslaar noget, her i Dresden spiste vi fin Middag, 3 Retter for 1 Kr., og her faar vi et stort Krus Øl, 1 Liter 17 Øre. Cristiansen han kan, han skyller det ene Krus efter det andet. Far er ikke saa dygtig, men han taaler det alligevel alt sammen.
Vi var paa Politistationen i Formiddag, der skulde særlig Tilladelse for at faa Lov at opholde os i Bayern, det kostede 150 Mark, altsaa 15 Kr. - Vi var inde i en Katolsk Kirke, den var betagende baade ved Størrelse og alle de Altre for Helgenerne, her var over 20 - og Hvælvingerne var saa høje, saa høje.
Jeg fik ikke fortalt om vort Ophold i Dresden. Vi var der i 2 Dage, drak Kaffe paa den Brylske Terasse den første Aften og saa en vidunderlig dejlig Solnedgang over Elben med alle sine Broer. Dagen efter, den 9. Juli om Lørdagen, sejlede vi op af Elben i 4½ Time, en betagende Tur, det var igjennem sachsisk Svejts, høje, høje Bjerge paa begge Sider og et Sted den store Fæstning Konigstein højt oppe, man skulde tro den var helt utilgængelig. Vi tog ud til et Sted, der hed Ned Schandau, spiste paa Banegaarden, sendte Kort hjem og tog tilbage med Tog til Dresden, saa Kl. var 12, inden vi kom til Ro. Det er hele sale vi Logerer i, her er det et Privat Hus hos en Dame, der lejer sine Værelser ud, og her i München er det lige saa dan.

Tirsdag 12. Juli.

Vi har sovet udmærket og skal nu paa Farten igen for at benytte Tiden, jeg faar ikke Lov at sove længere end til 7. Igaar var vi ude paa Kirkegaarden, det er en hel Skov, hvor Gravene er inde mellem Træerne, og i Kapellet ligger de døde udstillet, saa man kan gaa og se paa dem, der var i hundredevis af Kriger Grave med Indskrifter, det var meget interesant og fremmedartet det hele. Senere spiste vi til Aften i Hof Brau Haus, Pølser og Surkul, Limburgerkæs. Carl fik sig en Pasiar med nogen Tyskere, det er forbavsende som han kan, uden at kunde forstaa lidt Tysk er det nu ogsaa umulig at rejse. 

Den 12. Juli.

Rundt at se paa Byen, der er nok at se paa, og det er en meget herlig By, men vi skal tidlig hjem og i Seng, for i morgen tidlig gaar Toget til Salzburg Kl. 7.20. 

Den 13. Juli.

Nu er vi i Salzburg, men værre Mas med at komme med Toget har vi nu aldrig oplevet, men vi naaede det jo, og nu er vi her, er indlogeret paa et meget fint og stort Hotel, og Værelset koster 120 Kr. pr. Nat, men det er nu ikke saa slemt omregnet i danske Kr., bliver 1 Kr. 20 Øre, men her er forfærdelig varmt, det er ikke til at udholde at være ude midt paa Dagen, men i Eftermiddag er vi paa Fæstningen Hohen Salzburg, den er fra det 11. Aarhundre[de], indrettet paa den mørkeste Middelalder og ligger helt 542 M. over Havet, men her er en vidunderlig Udsigt, Bjergene fortoner sig i det uendelige, men der ligger en Varmedis over det hele. 

Torsdag 14. Juli.

Kl. er 9 nu, og vi sidder højt oppe paa Kapesiner Bjerget og ser Byen og Bjergene, som vi var i en Flyvemask[in]e, har lige faaet en god Frokost, Æg, Ost, Øl. Vejret er varmt og dejlig.
Middag i Hotellet - Pølser, Boullion med Æg, Stefanie Steg, kogt Frugt, Salat og Kartofler, 2 hele Flasker Rødvin, 1570 Kr. med Drikkepenge.
I Eftermiddag med elektrisk Bane til Helbrun, meget smukt, en anstrengende Tur op til et gammelt Slot, der var en stor Fuglesamling.

15. Juli Fredag.

Op før 5 for at naa Toget, der skal gaa Kl. 6, men først kommer afsted Kl. 7, her er forfærdelig overfyldt men den mest vidunderlige Udsigt hele Tiden, det er midt gennem Alperne, høje høje Bjærge med Sne paa Toppen og Skyerne hængende op af Siderne. Vi følger en Flod hele Tiden, snart er den paa den ene, snart paa den anden Side af Toget. Vi er kommet gennem en lang Tunnel, der var mørkt, kan i tro, ikke mindste Lysning, det varede 7-8 Minnuter. Nu er vi saa naaet Insbruk, vi kom gjennem 11 Tuneller, og Kl. var 1, og endelig fik vi saa Værelser. Det kneb, her er fuldt af fremmede overalt, og vi var dygtig sultne, havde kun faaet Kaffe imorges, saa det smagte at faa Kyllingesteg og Kartoffelsalat og Øl. Nu skal vi vaskes og hvile os lidt, saa ud at se paa Omgivelserne. Jeg har forresten Udsigt til et Bjerg her lige uden for Vinduerne, det er hvidt af Sne, og her sidder vi i smeltende Hede. -

16. Juli Lørdag.

Nu er vi igjen kommet til Vejrs og ser Verden fra Flyvemaskinehøjde, 859 Meter. Vi er kommet herop med Tandhjulsbane og har spist blødkogte Æg, Franskbrød uden Smør og Øl. Arzleralpe, Arzler??arte, Pfeisalpe, det er Navnene paa de Punkter vi er naaet op til, vi travede til Vejrs, efter at have spist i 2 Timer kravlede vi op, havde vi kunnet holde til mere, havde vi vist naaet Trægrænsen i Løbet af 1 Time. Vi var inde i en Fjeldhytte og saa den og talte med Folkene, fik Vand og Snaps, men saa trak det sammen til Torden, det buldrede i det fjerne, saa skyndte vi os ned ad, det gik jo adskillig hurtigere end at komme op, og vi naaede lige ned til Stationen, inden Uvejret brød løs, og det var et Naturskuespil, som jeg ikke formaar at beskrive. Da Uvejret holdt op, tog vi ned. Kl. var da 4 Eftermiddag, vi var taget derop Kl. 8½. Saa gik vi paa Posthuset for at se, om der skulde være Brev, igaar var der ikke noget, og saa havde vi den Glæde, at der var Brev fra Grete og Thorvald, Christiansen fik ingen, og glade var vi. Imorgen Aften eller Mandag gaar det videre til [overstreget: Nyrnberg] nej tilbage til München og derfra til Nyrnberg. 

Søndag Morgen.

Vi blev enige om at stikke af til Morgen nord paa, vi er enige om at længes hjem efter. Vi stod op Kl. 6, drak The og betalte, hvad vi skyldte paa Hotel Union. Kl. 9.15 gik der en elektrisk Bane ad München til, og nu begyndte der en Jernbanetur, som der vist ikke findes mage til. Det gik over Slugter og gjennem Tuneller, vi passerede 16 fra Insbruk til Garmits (Grænsen), 2 af dem har været over 1 Mil lange, da vi var over 1 Kvarter om at passere dem, kørte langs dybe Afgrunde og Broer byggede over dem, ja det var enestaaende. Efterhaanden blev Landskabet mindre vildt, men stadig havde vi den skønneste Udsigt. -
Eftersynet ved Grænsen blev foretaget i Toget og var ikke særlig grundig, saa det slap vi nemt over. Nu er vi i München igjen, men det var rent galt med at faa Værelse, men tilsidst fik vi der, hvor vi boede under vores første Ophold, naar vi kunde bo sammen paa et Værelse, og saadan blev det saa. Værelserne er nogen hele Sale. Fru Christiansen og jeg laa paa Divanerne og Herrerne i Sengen, men her er forfærdelig varmt, saa jeg sov daarligt for Varme, og naar Vinduerne er aapne, kan vi ikke sove for Støj fra Gaden, her er saa mange fremmede i Byen og et Liv og Halløj alle Vegne. Vi spiste Middag i Hof Brau, Flæskesteg med Øl til, men vi har travlt, vi vilde gerne købe noget med hjem, men alt er gruelig dyrt, i maa ikke tro vi køber billig her, og Toget til Nurnberg gaar Kl. 12.  

Det berømte Hofbräuhaus i München, hvor Anna, Carl og deres venner spiste flere gange - og drak øl af 1-liters krus: "Cristiansen han kan, han skyller det ene Krus efter det andet. Far er ikke saa dygtig, men han taaler det alligevel alt sammen."

Samme Dag d. 18. Juli.

Nu er vi i Nurnberg efter 4 Timers dejlig Rejse. Det har regnet lidt paa Vejen, saa det er knap saa varmt. Vi er nu indkvarteret paa et fint Hotel og har spist til Middag, men her er dyrt, saa vi spiser og sover her ikke mere end i Nat. Imorgen engang gaar Rejsen Nord paa igjen til Hannover og Hamborg. Vores første Gang var til Posthuset for at høre om Brev. Der laa et fra Carl skrevet samme Dag vi er rejst, ads. til Dresden og videre sendt til efter os, saa det var jo ingen Nyheder, men maaske kommer der imorgen, i aften gaar vi Tidlig i Seng. -

Tirsdag d. 19. Juli.

Op Kl. 7, drak The paa Hotellet, paa Banegaarden, forhørte om Togtiderne, ude at gøre Indkøb til Børnene, derefter paa Køretur med Rundfarten og saa meget interesant, særlig den gamle Fæstning og alle de gamle Torturredskaber, Brønden der var 70 M. dyb, og mange andre Ting, særlig Jernjomfruen. Iaften tager vi Toget til Berlin og skal køre hele Natten, her paa Hotellet har vi det overordentlig fint, meget stort Værelse, Tæppe over hele Gulvet og ganske dejlige Senge, Ro og frisk Luft, her er 300 Værelser, sikkert det største og fineste her i Byen.
Nu har vi pakket sammen, har faaet vores Sager i Garderoben paa Banen, har været en Tur i Byen og beundret de mange gamle maleriske Bygninger, sidder nu paa en Kafe og har spist smaa stegte Pølser med Sauerkraut til og drukket en hel Liter Rødvin, saa nu er vi rustede til at rejse hjem. Hvis vi kan holde det ud at køre et helt Døgn, kan vi være i Københ. Onsdag Aften, saa nu er det snart slut med vores Rejse. 

Onsdag den 20.

Det var en Skuffelse men vel næsten det første Uheld vi har haft paa Rejsen, det Tog vi skulde fortsætte med til Varnemunde var gaaet Kl. 8, da vi kom til Berlin, vi kom Kl. 8, en god halv Time forsinket og skulde fra Anhalter Banegaarden til Stettinerb., en lang Tur. Nu maa vi blive her i Nat, kommer altsaa ikke til Kbh. før Torsdag, og vi kunde have været der Onsdag, det var ærgerlig, saa havde vi ikke haft nødig at rejse hele Natten, men vi maa nu se at faa Logi, sidder paa Banegaarden og drikker Kaffe Kl. 9 1/4 Morgen. -
Vi fik et Par meget tvivlsomme Værelser, men Sengene var da rene, og vi har sovet godt. Vi spiste Middag hos Pchonrr [?] og tog med Luftbanen til zoologisk Have, drak Kaffe der og hørte god Koncert, Dyr var der ikke mange af, tog med Undergrundsbanen tilbage og telegraferede til København (22 Mark), og nu sidder vi i Toget til Varnemynde, saa nu hjælper det. Vi har gode Pladser, men vi var her ogsaa Kl. 7, og Toget gaar først 8, men der var allerede stillet en Masse Mennesker op.


Til Slægten Mazanti | Til startsiden