Anna Mazantis rejsedagbog, Tyskland og Østrig i juli 1921 |
Min oldefar, Carl Mazanti (se stamtavlen), var malermester i Odense. Ansvaret for forretningen, eleverne på Teknisk Skole og den store familie sled på nerverne, og for at komme lidt på afstand af det hele valgte han og hustruen Anna i 1921 at tage på to ugers sommerferie i Tyskland og Østrig. Det var et gensyn med nogle af de steder, han havde oplevet som ung håndværker på valsen. Nogle bekendte, ægteparret Christiansen, rejste med. Anna førte dagbog i en lille notesbog på rejsen, så vi kan få god besked om alle deres oplevelser. Første stop var et fattigt Berlin, præget af verdenskrigens følger - mange krigsinvalider måtte tigge på gaden. Kun to år i forvejen havde byen været et kaos af vold og kupforsøg. "Det man ser, der gør størst Indtryk, er alle de Stakkels Indvalider, jeg kunde blive helt syg af at se paa dem, og alting ser forsømt ud", skrev Anna. Så gik turen over Dresden til München, hvor Carl havde gået på fagskole i flere vintre. Han havde ikke glemt sit tyske - "Carl fik sig en Pasiar med nogen Tyskere, det er forbavsende som han kan", noterede Anna. Hurtigt videre til Østrig med ophold i Salzburg og Innsbruck og traveture i Alperne, hvor et uvejr brød løs - "det var et Naturskuespil, som jeg ikke formaar at beskrive". Derefter tilbage til München og videre til Nürnberg. Det endte med nye oplevelser i Berlin. Det havde virkelig været et par hektiske og spændende uger! Det var godt, at Anna og Carl nåede den rejse - vistnok den eneste, de nogensinde var på sammen - for allerede i maj 1922 døde Carl helt uventet, kun 57 år gammel. Han havde fået influenza og var sengeliggende. Pludselig hørte datteren Rigmor ham råbe op. Da hun nåede ind til ham, var han død. Han havde fået en blodprop pga. årebetændelse i benene. Som enke kom Anna ud på et større rejseeventyr: I 1937 rejste hun alene til Californien for at besøge sin yngste søn - men det er en anden historie. Berlin
7. Juli 1921, Kl. 8½ Morgen. Nu
har vi faaet vores Morgenthe og har faaet hvilet ud efter Gaarsdagens
Anstrengelse, for det var en anstrengende Dag igaar fra 8 Morgen, da vi stod op,
og til vi gik i Seng her i Berlin Kl. 10½, men Rejsen gik udmærket, Vejret var
glimrende, saa der var ikke spor af Fornemmelser af Søsyge. Vi fik et Par tørre
St. Pølsemad og en Pilsner paa Skibet, og det kostede 37 Mark, saa der skulde
vi ikke have mere af, men i Spisevognen fra Varnemynde til Berlin fik vi en udmærket
Middag, Suppe, Fisk, Steg, dessert, Rødvin for 165 Mark, knap 5 Kr. for hver,
og vi har et dejlig stort Værelse paa et fint Hotel. Nu skal vi ud og se paa
Byen. Dresden
8. Juli. Jeg maa begynde med Begyndelsen af Dagen igaar. Om Formiddagen turede vi rundt, saa paa Butikkerne, spaserede paa Leipzigerstrasse og Frederiksstrasse, spiste Kotelet med Masser af dejlige Grøntsager hos Ischer, hvilte os lidt, drak saa Kaffe hos Bauer paa Unter den Linden og glemte min Paraply der, fik derefter en Køretur Stor Berlin rundt med Vogn, der bliver arangeret af et Selskab. Der følger en med, der forklarer det hele paa flere Sprog, og da han var dansker, fik vi godt Udbytte, men det man ser, der gør størst Indtryk, er alle de Stakkels Indvalider, jeg kunde blive helt syg af at se paa dem, og alting ser forsømt ud. Jeg maa ikke skrive mere, nu skal vi i Byen.
München
d. 11/7. Nu
sidder vi i Hof Brau Haus og spiser til Middag og drikker af det berømte Müncher
Øl. Vi kom hertil i Aftes Kl. 10 og havde kørt i et Hurtigtog fra Dresden
hertil, det varede 12 Timer, saa vi var dygtig trætte, og saa var det Søndag,
saa Toget var overfyldt. Det var just ingen Fornøjelsestur, men tænk ogsaa at
køre over hundrede Mil paa saa kort Tid, der holdtes kun ved de større
Stationer, og hele Turen kun 4 Kr. for hver, vores Penge forslaar noget, her i
Dresden spiste vi fin Middag, 3 Retter for 1 Kr., og her faar vi et stort Krus
Øl, 1 Liter 17 Øre. Cristiansen han kan, han skyller det ene Krus efter det
andet. Far er ikke saa dygtig, men han taaler det alligevel alt sammen. Tirsdag
12. Juli. Vi
har sovet udmærket og skal nu paa Farten igen for at benytte Tiden, jeg faar
ikke Lov at sove længere end til 7. Igaar var vi ude paa Kirkegaarden, det er
en hel Skov, hvor Gravene er inde mellem Træerne, og i Kapellet ligger de døde
udstillet, saa man kan gaa og se paa dem, der var i hundredevis af Kriger Grave
med Indskrifter, det var meget interesant og fremmedartet det hele. Senere
spiste vi til Aften i Hof Brau Haus, Pølser og Surkul, Limburgerkæs. Carl fik
sig en Pasiar med nogen Tyskere, det er forbavsende som han kan, uden at kunde
forstaa lidt Tysk er det nu ogsaa umulig at rejse. Den
12. Juli. Rundt
at se paa Byen, der er nok at se paa, og det er en meget herlig By, men vi skal
tidlig hjem og i Seng, for i morgen tidlig gaar Toget til Salzburg Kl. 7.20. Den
13. Juli. Nu
er vi i Salzburg, men værre Mas med at komme med Toget har vi nu aldrig
oplevet, men vi naaede det jo, og nu er vi her, er indlogeret paa et meget fint
og stort Hotel, og Værelset koster 120 Kr. pr. Nat, men det er nu ikke saa
slemt omregnet i danske Kr., bliver 1 Kr. 20 Øre, men her er forfærdelig
varmt, det er ikke til at udholde at være ude midt paa Dagen, men i Eftermiddag
er vi paa Fæstningen Hohen Salzburg, den er fra det 11. Aarhundre[de],
indrettet paa den mørkeste Middelalder og ligger helt 542 M. over Havet, men
her er en vidunderlig Udsigt, Bjergene fortoner sig i det uendelige, men der
ligger en Varmedis over det hele. Torsdag
14. Juli. Kl.
er 9 nu, og vi sidder højt oppe paa Kapesiner Bjerget og ser Byen og Bjergene,
som vi var i en Flyvemask[in]e, har lige faaet en god Frokost, Æg, Ost, Øl.
Vejret er varmt og dejlig. 15.
Juli Fredag. Op
før 5 for at naa Toget, der skal gaa Kl. 6, men først kommer afsted Kl. 7, her
er forfærdelig overfyldt men den mest vidunderlige Udsigt hele Tiden, det er
midt gennem Alperne, høje høje Bjærge med Sne paa Toppen og Skyerne hængende
op af Siderne. Vi følger en Flod hele Tiden, snart er den paa den ene, snart
paa den anden Side af Toget. Vi er kommet gennem en lang Tunnel, der var mørkt,
kan i tro, ikke mindste Lysning, det varede 7-8 Minnuter. Nu er vi saa naaet
Insbruk, vi kom gjennem 11 Tuneller, og Kl. var 1, og endelig fik vi saa Værelser.
Det kneb, her er fuldt af fremmede overalt, og vi var dygtig sultne, havde kun
faaet Kaffe imorges, saa det smagte at faa Kyllingesteg og Kartoffelsalat og Øl.
Nu skal vi vaskes og hvile os lidt, saa ud at se paa Omgivelserne. Jeg har
forresten Udsigt til et Bjerg her lige uden for Vinduerne, det er hvidt af Sne,
og her sidder vi i smeltende Hede. - 16.
Juli Lørdag. Nu
er vi igjen kommet til Vejrs og ser Verden fra Flyvemaskinehøjde, 859 Meter. Vi
er kommet herop med Tandhjulsbane og har spist blødkogte Æg, Franskbrød uden
Smør og Øl. Arzleralpe, Arzler??arte, Pfeisalpe, det er Navnene paa de Punkter
vi er naaet op til, vi travede til Vejrs, efter at have spist i 2 Timer kravlede
vi op, havde vi kunnet holde til mere, havde vi vist naaet Trægrænsen i Løbet
af 1 Time. Vi var inde i en Fjeldhytte og saa den og talte med Folkene, fik Vand
og Snaps, men saa trak det sammen til Torden, det buldrede i det fjerne, saa
skyndte vi os ned ad, det gik jo adskillig hurtigere end at komme op, og vi
naaede lige ned til Stationen, inden Uvejret brød løs, og det var et
Naturskuespil, som jeg ikke formaar at beskrive. Da Uvejret holdt op, tog vi
ned. Kl. var da 4 Eftermiddag, vi var taget derop Kl. 8½. Saa gik vi paa
Posthuset for at se, om der skulde være Brev, igaar var der ikke noget, og saa
havde vi den Glæde, at der var Brev fra Grete og Thorvald, Christiansen fik
ingen, og glade var vi. Imorgen Aften eller Mandag gaar det videre til
[overstreget: Nyrnberg] nej tilbage til München og derfra til Nyrnberg. Søndag
Morgen. Vi
blev enige om at stikke af til Morgen nord paa, vi er enige om at længes hjem
efter. Vi stod op Kl. 6, drak The og betalte, hvad vi skyldte paa Hotel Union.
Kl. 9.15 gik der en elektrisk Bane ad München til, og nu begyndte der en
Jernbanetur, som der vist ikke findes mage til. Det gik over Slugter og gjennem
Tuneller, vi passerede 16 fra Insbruk til Garmits (Grænsen), 2 af dem har været
over 1 Mil lange, da vi var over 1 Kvarter om at passere dem, kørte langs dybe
Afgrunde og Broer byggede over dem, ja det var enestaaende. Efterhaanden blev
Landskabet mindre vildt, men stadig havde vi den skønneste Udsigt. -
Samme
Dag d. 18. Juli. Nu
er vi i Nurnberg efter 4 Timers dejlig Rejse. Det har regnet lidt paa Vejen, saa
det er knap saa varmt. Vi er nu indkvarteret paa et fint Hotel og har spist til
Middag, men her er dyrt, saa vi spiser og sover her ikke mere end i Nat. Imorgen
engang gaar Rejsen Nord paa igjen til Hannover og Hamborg. Vores første Gang
var til Posthuset for at høre om Brev. Der laa et fra Carl skrevet samme Dag vi
er rejst, ads. til Dresden og videre sendt til efter os, saa det var jo ingen
Nyheder, men maaske kommer der imorgen, i aften gaar vi Tidlig i Seng. - Tirsdag
d. 19. Juli. Op
Kl. 7, drak The paa Hotellet, paa Banegaarden, forhørte om Togtiderne, ude at gøre
Indkøb til Børnene, derefter paa Køretur med Rundfarten og saa meget
interesant, særlig den gamle Fæstning og alle de gamle Torturredskaber, Brønden
der var 70 M. dyb, og mange andre Ting, særlig Jernjomfruen. Iaften tager vi
Toget til Berlin og skal køre hele Natten, her paa Hotellet har vi det
overordentlig fint, meget stort Værelse, Tæppe over hele Gulvet og ganske
dejlige Senge, Ro og frisk Luft, her er 300 Værelser, sikkert det største og
fineste her i Byen. Onsdag
den 20. Det
var en Skuffelse men vel næsten det første Uheld vi har haft paa Rejsen, det
Tog vi skulde fortsætte med til Varnemunde var gaaet Kl. 8, da vi kom til
Berlin, vi kom Kl. 8, en god halv Time forsinket og skulde fra Anhalter
Banegaarden til Stettinerb., en lang Tur. Nu maa vi blive her i Nat, kommer
altsaa ikke til Kbh. før Torsdag, og vi kunde have været der Onsdag, det var
ærgerlig, saa havde vi ikke haft nødig at rejse hele Natten, men vi maa nu se
at faa Logi, sidder paa Banegaarden og drikker Kaffe Kl. 9 1/4 Morgen. - |
|||||||
|
|||||||
Til Slægten Mazanti | Til startsiden |